Ansvaret for ”det smukke og sårbare”
Der var plads til mange flere end de godt 50 socialt engagerede sisimiormiutter,  der fandt vej til Taseralik og forumteater om udsatte børn og unge

Tekst og foto: Marianne Langvardt
”Mennesket som er et iskrystal – smukt og sårbart” – i en barsk og forvredet verden, kunne man tilføje. Working Lab. Greenland (Arbejdende laboratorium Grønland) er et forumteater om udsatte børn og unge, arrangeret af Pædagoguddannelsen Peter Sabroe i Århus i samarbejde med Grønlands socialpædagogiske seminarium. For nylig var der gratis forestillinger i Taseralik med efterfølgende panelstyret debat.
Det er ikke småting det sårbare menneske, skal forholde sig til, om man nu står med begge ben solidt i suppedasen, eller bare er tilskuer. Ligegyldigt hvad, slipper man ikke fra et ansvar, var budskabet.  Scenerne gik alle til hjertet, specielt scenen, hvor det unge menneske er bundet fast til sit eget problemkompleks, illustreret ved en snor fra loftet. Konklusionen, at alle har pligt til at hjælpe, ikke kun familiecenter og socialrådgivere, skoler og daginstitutioner, men alle mennesker, der ser, at noget er galt.
-  Kikker du ud af dit vindue sent på aftenen, og ser, at børnene stadig leger nedenfor, så råb til dem, at de skal se at komme hjem i seng. Alle har et ansvar, siger leder af Familiecenteret Dorthe O. Møller.
Til første forestillingen mandag var der 43 tilskuere. Og trangen til at debattere emnerne om incest, vold og selvmord var sparsom. Men tirsdag blev forestillingen besøgt af over 50 forældre og ansatte i børnehaver, skoler og socialforvaltning, og debatten var efterhånden livlig, godt hjulpet af panlet med repræsentanter fra flere sociale institutioner.

Alt for svag indberetning
Dorthe O. Møller gik beriget hjem.
-  Jeg blev klar over, at der er alt for lidt viden om, hvor folk skal henvende sig, når man oplever problemer, enten deres egne eller andres. Det viste sig også, at institutionernes indberetningspligt fungerer alt for dårligt. Så det må vi gøre noget ved, siger hun.
Rollerne i Working Lab. Greenland var alle besat af voksne grønlændere, der har modtaget en socialpædagogisk opkvalificering på kursus på Grønlands socialpædagogiske seminarium i Ilulissat. De syv skuespillere fra Maniitsoq, Nuuk, Ilulissat og Sisimiut er alle opkvalificeret til såkaldte ressourcepersoner.
- Kvalificering af personale til netop dette pædagogiske område i Grønland har foregået gennem undervisning hvor sanserne, følelserne og det kropslige har været i fokus, fortæller lektor i drama og teater på pædagoguddannelsen Peter Sabroe i Århus, Klaus Rubin.
- Deres opgave er at igangsætte engagerende og kvalificerende refleksionsprocesser blandt både professionelle socialarbejdere og socialt engagerede medborgere i Grønland, siger han.
Fra Sisimiut deltager Knud Mølgaard, fra døgninstitutionen Qasapermiut og Bia Berthelsen, fra daginstitutionen Âjo begge Sisimiut.

INFO:
Paneldeltagerene var følgende: Leder af Qasapermiut Anton Berthelsen,politiassistent Johan Frederik Kreutzmann, psykolog Marianne Olsen, medlem af Familieudvalget Alfred Olsen, Dorthe O. Møller, Familiecenteret, socialrådgiver Palle Lennert, Familiecenteret og Regine Enoksen fra Kvindecenteret.
Billedtekst:  Incest kan se sådan ud.

Billedtekst: Qanigivallaakkamik atoqateqarneq ima isikkoqarsinnaavoq. / Incest kan se sådan ud.

---

Lyt til Grønlands stemme
En eftermiddag, hvor mængder af sne væltede ned over Danmark, væltede en gruppe grønlandske studerende teatersalen inden for på Pædagoguddannelsen Peter Sabroe. Fokus var på arbejdet med udsatte børn og unge i Grønland.
Af Hanne Duus, hd@viauc.dk Marts 2010

”Jeg har solgt min krop for at få en mobiltelefon. Jeg kan ikke røre mig. Hjælp mig ud af det her,” skreg en ung pige, mens hun fastspændt i klatretove, hang ned fra loftet over teaterscenen. Hun sprang vildt rundt i sin spændetrøje, og kastede sig med mellemrum ud imod publikum med en kraft, så man troede, at hun ville lande midt imellem stolerækkerne.
Scenen var et led i en række af forskellige udtryk om udsatte børn og unges liv i Grønland. Konferencen blev afholdt på Pædagoguddannelsen Peter Sabroe i Århus. Formålet var at sætte lys på tabuer om de udsatte børn og unge. At sætte problematikken i fokus, få flere stemmer i spil, og debattere på en ny og anderledes måde.
”Vi skal bryde det tabu, der er om emnet og fremhæve et mere nuanceret billede af Grønland. Når der er svære vilkår i et samfund, går det tit ud over børn og unge. Men lige nu er der en bølge i hele Grønland, der handler om at få øje på problemerne om udsatte og traumatiserede børn og unge,” siger Nuka Kleemann, rektor for Pædagogseminariet i Ilulissat, Grønland.

Jeg mærker det – og husker det
De grønlandske studerende tog problematikker som omsorgssvigt, vold og selvmord op til debat. Tematikkerne blev fremstillet med forskellige virkemidler. Teater, dramaøvelser og paneldebat. Udgangspunktet var en række autentiske historier om udsatte børn og unge fra Grønland.
”Vi så og mærkede det fra teaterscenen, vi talte om det med vores kropssprog i dramaøvelserne, vi diskuterede det mundtligt ved bordene, og vi hørte det igennem paneldeltagerne. Der var noget for alle sanser. Det er rigtig godt at få serveret problematikken fra mange forskellige vinkler,” siger Camilla Lynge, 25 år og pædagogstuderende på Pædagoguddannelsen Peter Sabroe.
Camilla deltog selv i en case om et barn, der var blevet svigtet, men som havde fået hjælp af socialpædagoger. Midt på scenen hang et kæmpe lærred, hvor et billede af Grønland var projiceret op. På hver sin side af billedet stod barnets to forældre. Forældrene fortalte ud i salen, hvorfor de havde så svært ved at gøre det, der var bedst for barnet. Barnet boede hos sin far, der ikke kunne klare dagligdagen alene, og hendes mor kunne ikke besøge hende, fordi der var en stor fysisk afstand. Ind på scenen kom ”deres barn” – Camilla - der nu var blevet voksen. Samtidig dukkede den pædagog op, som tog sig af hende, efter hun var blevet fjernet fra hjemmet. Scenen afsluttedes med, at Camilla sagde tak til pædagogen, fordi hun havde gjort en forskel i hendes liv.
”Da jeg stod der midt imellem ”min mor” og ”far” og ”pædagogen”, kunne jeg helt fysisk mærke, hvad der var på spil. Jeg var ked af det, jeg var vred på ”mine forældre”, selvom jeg godt kunne se, at de gjorde, hvad de kunne. Det var bare ikke godt nok. Men jeg var rigtig glad for pædagogen, der havde hjulpet mig,” siger Camilla. Og selvom historien ikke er Camillas egen, så tilhører den et ægte menneske. Og de følelser der var på spil, kunne hun mærke helt ind under huden.
Hele konferencen med alle de forskellige inputs er arrangeret af et hold grønlandske trainee-studerende sammen med fem undervisere. Mia Tiedtke og Sussi Bonde fra Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissa. Klaus Rubin, Ole Bjørn og Gert Søndergaard fra Pædagoguddannelsen Peter Sabroe. Camilla blev hentet ind som ekstra hjælp, da der pludselig manglede en medspiller.
”Jeg blev nødt til at forstå den unge pige, for at kunne spille hende. Det betød, at jeg skulle sætte mig ind i hendes følelser, så jeg kunne mærke hende. Drama er meget lærerigt, og det er en fantastisk metode at bruge, når man arbejder med andre mennesker, især nogen med problemer, som man gerne vil hjælpe dem igennem,” siger Camilla Lynge.
Konferencen er et led i at uddanne ressourcepersoner til at kvalificere indsatsen for udsatte børn og unge. Den bliver gentaget den 2.marts 2010 på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, Grønland.

Læs også:
Ressouuce-personer uddannes i Grønland
I Grønland er syv personer i gang med at uddanne sig til ressourceperson. Det skal være med til at kvalificere indsatsen overfor et stadig stigende problem med udsatte børn og unge i Grønland. En væsentlig del af konceptet er, at der skal tages hensyn til den grønlandske sjæl. Det vil sige, at grundlaget ikke skal være dansk ekspertise, men en dialog mellem grønlandske og danske pædagogiske erfaringer. I det hele taget er decentralisering et nøgleord.

Grønland er de store dramaers land, og naturen er voldsom til tider skræmmende. Alt sammen er på godt og ondt en del af Grønlænderne og den grønlandske kultur. Myter og urgamle historier er nærværende i dagligdagen og fortælles også i 2010. Der danses maskedans, leges, spilles og grines – rigtig meget, endda.
I grønlandsk kultur er det sanserne, følelserne og det kropslige, som danner udgangspunkt for læring – milevidt fra den måde vi ellers lærer på i vestlig kultur, nemlig med intellektet.
Med et mangeårigt kendskab til Grønland, faldt det naturligt for fem undervisere, at dramafaget skulle være en væsentlig del af den pædagogiske metode i Trainee-uddannelsen.
”Ved hjælp af drama kan vi gøre store og tunge problematikker mere konkrete. Og samtidig er dramaet så naturlig en del af grønlændernes forståelse af verden, at de har let ved at forstå metoden,” siger Lektor i drama og teater Klaus Rubin.

Fakta
Tilsvarende konference d. 2.marts 2010. Se mere på www.ubu.gl
Underviserne på uddannelsen er: Seminarielærere Mia Tiedtke og Sussi Bonde fra Socialpædagogisk Seminarium i Illusat. Lektorer i drama og teater Klaus Rubin og Ole Bjørn, samt lektor i pædagogik Gert Søndergaard fra Pædagoguddannelsen Peter Sabroe
Se et indslag på Grønlandsk Broadcasting Cooperation - Quanorooq

Paneldeltagerne:
Kuupik Kleist, formand for Naalakkersuisut
Maliina Abeldsen, medlem af Naalakkersuisut for sociale anliggender.
Ann Andreasen, forstander, Børnehjemmet Uummannaq
Bendt B. Kristiansen, Socialudvalgsformand
Magga Fencker, Socialdirektør i Qaasuitsup Kommunia
Abia Ottosen, politiassisten, Rigspolitiet
Astrid Olsen, samtaleperson for skoleelever i Ilulissat
Projektet støttes af Velux-fonden
Download artiklen her

---

Gavner uddannelse af pædagogisk personale de udsatte børn og unge i Grønland?
Af Sussie Bonde og Hanne Værum Sørensen/Marts 2009

Efter en del medieopmærksomhed på hvor mange grønlandske børn, der har vanskeligheder, går sultne i seng, eller er udsat for vold og omsorgssvigt, udsendte Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat en pressemeddelelse med overskriften Uddannelse af personale gavner udsatte børn, hvor det postuleres at ”Ved at uddanne kompetente socialpædagoger og målrette efteruddannelse af pædagogisk personale bidrager Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat til at sikre bedre forhold og levevilkår for udsatte børn og unge.”

Hvordan?
Hensigten denne artikel er at udfolde dette ”hvordan” målrettet efteruddannelse af pædagogisk personale skal komme børnene og de unge til gavn, det står der nemlig ikke noget om i pressemeddelelsen.

Hvem skriver?
Den ene af artiklens forfattere, Sussie Bonde, har i otte år været bosat i Grønland og er ansat som seminarielærer på Socialpædagogisk Seminarium, hvor hun underviser i psykologi, drama og værksted. Den anden forfatter, Hanne Værum Sørensen, er pædagog og cand.psych., ansat på Peter Sabroe, og har de sidste 15 år beskæftiget sig med kvalitet i pædagogiske institutioner, med tværfagligt samarbejde på det pædagogiske område, samt med uddannelse af pædagoger, og har besøgt Grønland flere gange.
læs mere…

---

At lære med sanser, følelser og krop
”Vis mig, og jeg husker”. Statueteater, forumteater, historiefortælling og rollespil er vigtige elementer på pædagogisk kursus i Grønland.
Af journalist Else Marie Høgsberg

Grønland er de store dramaers land. Den voldsomme natur er på godt og ondt en del af de mennesker, der bor der, og den påvirker til stadighed grønlændernes kultur. Myterne, de urgamle historier er nærværende i dagligdagen og fortælles også i 2007. Her danses maskedans, her leges, her spilles, her grines – rigtig meget, endda.
I grønlandsk kultur er det sanserne, følelserne og det kropslige, som danner udgangspunkt for læringen – milevidt fra den måde, vi ellers lærer på i vestlig kultur, nemlig med intellektet.
Når det nu forholder sig sådan i Grønland, hvorfor så ikke tage udgangspunkt i grønlændernes måde at erfare og lære på, så de kan lære på en måde, som ligger tættere på dem selv?
Det spurgte nogle undervisere på Peter Sabroe Seminariet i Århus sig selv om. En af dem, projektleder Gert Søndergård, skulle lave nogle kurser for ansatte i døgninstitutioner, der arbejder med udsatte børn og unge i Grønland. Her stod bl.a. omsorgssvigt, afvigelse og udstødelse, sårbarhed og refleksion på programmet. Ikke noget, man umiddelbart forbinder med drama. Og så alligevel….
Gert Søndergård fik den idé at kontakte dramaunderviserne på seminariet. De blev hurtigt enige om, at de kunne bidrage med noget. Og de ville sætte det visuelle og det konkrete i højsædet.
læs mere…